Om mig
Fra ensomhed til tosomhed
Da jeg mødte Thomas, forestillede jeg mig ikke at det ville blive svært. Faktisk var det ret så let at være os i starten.
Der var både amoriner, godt vejr og jævnlige rendezvous møder.
Det skulle blive et fedt parforhold, jeg kunne mærke det!
Jeg ville vise mine børn hvordan rigtig kærlighed så ud
Nåh, men der stod vi 3 år og et barn senere med en panderynken… På en eller anden måde, havde hverdagen fået sit greb i os. Hvad var der blevet af de lange nætter med rødvin, guitar og sludren om fremtiden?
Havde vi lullet os selv ind i et liv med praktiske gøremål, karriereræs og vigtig oprydning?
Nå, men opvasken kaldte og mine tanker forsvandt sammen med vasketøjet
Tjaa, det skulle nok have været en mere fyldestgørende tanke, men så slemt var det nu heller ikke og jeg havde stadig ikke fået gjort klar til min mødregruppe eller færdiggjort den opgave på arbejdet jeg havde lovet.
Jeg tænkte: ”jeg har altså lidt travlt, ikke for mange penge og det går vel også ok”
Jeg vidste jo godt at der var flere ting, som skurrede på mig. Min mand havde det nok på samme måde, men det er også bare så død svært at tale om, uden at ende i mere konflikt end man har overskud til – kender du det?
Tro mig, jeg har set i bakspejlet mange gange og med bedste besserwisser gestik, fortrudt at jeg lod tiden gå…
For ja, det er benhårdt når det ikke heeelt fungerer derhjemme. Opgaverne bliver tungere, dagene trægere, overskudet til børnene mindre og selvtilliden får nogle gevaldige stød, som marabou-chokoladen gjorde sit bedste for at udglatte.
Undvigelsen fortsatte en rum tid endnu...
Vi planlagde endnu et barn, ferier, opstart i børnehave og jongleren med en fælles omgangskreds. Det er jo ikke fordi man mangler distraktioner i en børnefamilie…
Parallellivet kan sagtens bistå, med en stemning af ”her går det da meget godt”.
Engang imellem forsøgte vi at tage samtalerne – du ved, de der samtaler, der bliver skubbet og skubbet eller kommer på banen, der hvor følelserne er på sit aller højeste.. De samtaler. Nå, men du kan næsten regne ud at de ikke førte nogle veje hen.
Det var mere sådan en tequila-oplevelse…
Det er ikke rart, du ved bare at det ender galt og når du alligevel kaster dig ud i det, så ødelægges hele systemet…
Det sjove ved alt det her, var at nu mere vi prøvede at løse problemet, desto dybere et hul gravede vi.
I mellemtiden havde jeg fået 3 coachuddannelser i bagagen og var i gang med at uddanne mig til psykoterapeut.
Psykoterapeut er bestemt ikke det samme som parterapeut, fandt jeg ud af...
Jeg fik nemlig endelig min mand til at gå med i parterapi. Han havde svært ved at se fidusen ved sådan en. Vi valgte en psykoterapeut, fordi jeg tænkte at det da må være det samme. De kan noget med psyken….
Puha! Det gjorde næsten ondt værre. Mest fordi vi tænkte at det så måtte være fordi vi ikke duede sammen eller måske ikke kunne lykkes.
Jeg gik all in på det parterapeutiske – man får jo også noget uddannelse indenfor parterapi på den uddannelse. Selv troede jeg faktisk at det var godt, men at det var os, som ikke duede.
Og det er sørme en tung tanke med 2 små børn.
Jeg besluttede derfor at uddanne mig indenfor et parterapeutisk område, hvor der er forskning bag. Altså helt sort på hvidt, lære fra de bedste – med metoder, teknikker og en terapeutisk tilgang som virker!
Bare wow!
Helt ærligt. Jeg gik fra ægteskab i opløsning til lykkelig hustru på blot 6 måneder.
Okay, jeg gik også til stålet med det her, indrømmet. Men det er ikke så meget tiden jeg brugte på det. Det var mere det at jeg kunne mærke en markant forskel på blot 14 dage og jeg gik heller ikke længere med tanken om at det var os, der ikke duede sammen.
Der skulle bare rigtig parterapi til.
I dag hjælper jeg dagligt par med at genfinde gnisten, så de kan elske at være kærester igen.
Lad os bringe kærligheden tilbage sammen
Leder I efter parterapi på Fyn eller via Zoom? Lad mig hjælpe jer med at styrke jeres parforhold